Formanden har ordet #22

Så er 1998 ved rinde ud og med et kort tilbageblik på året, der er gået, kan man godt konstatere at det har været et formidabelt år for FCK og FCKFC. Skal vi nævne et par højde punkter og en enkelt skuffelse kan vi jo starte med FCK's køb af Parken, endelig har FCK fået sit eget stadion, hvilket er en stor fordel for både klubben og tilhængerne. FCK har skaffet Christian Lønstrup tilbage og Brian Laudrup ser ud til skulle gøre Superliga debut på Brøndby Stadion den 14. marts.

Så er 1998 ved rinde ud og med et kort tilbageblik på året, der er gået, kan man godt konstatere at det har været et formidabelt år for FCK og FCKFC. Skal vi nævne et par højde punkter og en enkelt skuffelse kan vi jo starte med FCK's køb af Parken, endelig har FCK fået sit eget stadion, hvilket er en stor fordel for både klubben og tilhængerne. FCK har skaffet Christian Lønstrup tilbage og Brian Laudrup ser ud til skulle gøre Superliga debut på Brøndby Stadion den 14. marts. Den eneste virkelige bitre pille i 1998 var tabet af sølvmedaljerne i foråret, men dette er glemt nu (næsten) og vi kan se frem til et forår, hvor FCK har alle mulige chancer for at blive Danmarksmestre.

FCKFC har også haft et særdeles godt år, hvis kigger et år tilbage, så var vi slutningen af 1997 ca. 4.000 medlemmer, nu er vi mere end 5.500 medlemmer, en stigning på ikke mindre end 37 procent. De forskellige udvalg i FCKFC er for alvor kommet i omdrejninger i løbet af 1998 og antallet af frivillige hjælpere i FCKFC har aldrig været stort som det er nu, men husk at vi sagtens kan bruge netop din hjælp, hvis du har tid. I oktober kunne FCKFC, i samarbejde med FCK og sportscafeen, tilbyde FCKFC's medlemmer en fast "Fan Club Aften", hvor man kan bowle for kun 20,- pr. person, deltage i forskellige konkurrencer, hilse på spillere, der kigger forbi fra tid til anden osv. På trods af en sløv start er "Fan Club Aften" blevet en succes, hvor omkring 70-90 fans kigger forbi, hver tirsdag, har du ikke været der endnu, så kig forbi i det nye år. Fan Club Aften starter igen tirsdag den 5. januar.

Husk at du stadig kan nå at deltage i den store hvervekonkurrence, hvor det gælder om at skaffe medlemmer til FCKFC. Præmierne er flotte og chancen for vinde stiger i takt med det antal nye medlemmer du skaffer. Andetsteds i bladet kan du læse mere om denne konkurrence.

Jeg vil gerne, på bestyrelsens vegne, takke alle de frivillige, der ydet en kolossal indsats for FCKFC i det forgangne år. Jeres indsats for FCKFC og FCK er uvurderlig og uden jeres hjælp ville FCKFC ikke kunne fungerer. Vi håber selvfølgelig at se jer alle igen i det nye år. Jeg vil også gerne takke FCKFC's sponsorer og samarbejdspartnere for samarbejdet i det forgangne år.

Til sidst vil jeg gerne takke alle medlemmerne af FCKFC for et forrygende år og ønske jer alle sammen en rigtig god jul og et godt nytår og husk nu, at det eneste rigtige jule ønske er, at FCK skal blive Danmarksmestre i 1999 og det eneste gode nytårsforsæt er: "Jeg vil se alle FCK's kampe i 1999".

FCK forever Tomas