Formanden har ordet #45

Ufattelig tragedie Søndag den 24. oktober blev en sorgens dag i PARKEN. Vi blev på den værst tænkelige måde mindet om at der er andet i verden end fodbold.

Chokket bredte sig i bølger fra ulykkesstedet og Knud Erik Fiskers beslutning om at stoppe kampen var det eneste rigtige – formuleret så tydeligt af fansne på Nedre C.

Anders Larsen

Ufattelig tragedie Søndag den 24. oktober blev en sorgens dag i PARKEN. Vi blev på den værst tænkelige måde mindet om at der er andet i verden end fodbold.

Chokket bredte sig i bølger fra ulykkesstedet og Knud Erik Fiskers beslutning om at stoppe kampen var det eneste rigtige – formuleret så tydeligt af fansne på Nedre C.

Mens vi sammen og hver især bearbejder oplevelsen, så vil jeg gerne rose alle, som var på Nedre C. I var gode til at rykke væk og lade hjælpen komme til. Og aldrig har der været så stille, mens så mange mennesker forlod PARKEN. Vi er alle rystede over ulykken, og det er kommet og kommer til udtryk på alle mulige måder.

Sorg, apati, afmagt, vrede – alle følelser er rimelige og skal respekteres. Det er dejligt at mærke, at der er mange som rykker sammen og tager sig af hinanden.

Det kan næppe siges tydeligt nok, at det, at tage sig af hinanden, passe på og have ansvar for dem, man deler sine fodboldoplevelser med, skal være en uadskillelig del af at gå til fodboldkamp. Alle vores tanker går til de efterladte og de mange berørte.

”Nyt” ansigt i klubben

Lige efter deadline til forrige nummer af Brølet, kunne F.C. København præsentere endnu en ny spiller i klubben, han behøver ikke længere nogen præsentation: Velkommen i klubben til Magne Hoseth!

Fan Club kontoret I forrige nummer bød vi velkommen til Susan på Fan Club kontoret, nu kan vi så sige farvel igen. Bestyrelsen har valgt at bryde samarbejdet med Susan og har i stedet ansat Marianne Andersen, også kaldet ’Løvemor’. kendt af mange som formand for DUL udvalget. Herudover har vi valgt at ansætte Bent Poulsen som koordinator, således at vi nu har to ansatte til at servicere medlemmerne på fuld tid.

Dette betyder blandt meget andet, at vi kan udvide telefontiden. De nye telefontider træder i kraft når vores tekniske setup på kontoret tillader det. Telefontiderne kan ses på Fan Clubbens hjemmeside og vil også blive trykt i KampBrølet samt her i Brølet når de er gældende.

Velkommen til Marianne og Bent. Kontingentopkrævning Som rigtig mange desværre har oplevet har vi haft rod i kontingentopkrævningerne. Detektivarbejdet med at ryde op, udsende checks og lave nye opkrævninger er nu tilendebragt. Hvis du mener at der er uoverensstemmelser i forhold til din kontingent, så kontakt kontoret.

Hører du om nogen, der ikke har modtaget dette nummer af Brølet, så bed dem om at kontakte os.

Sportslig sløjt efterår

Det kommer vel ikke bag på nogen, at efteråret ikke kan betragtes som den store sportslige sucess.

Vi har ikke fået de fornødne point og vi har lukket alt alt alt for mange mål ind. Der er ikke noget vi kan gøre på banen, men vi kan gøre ALT i vores magt til at rammerne bliver ordentlige og opbakningen bliver vedholden og positiv, det er nu der er brug for den. Vi ved det vender!

Royal Leauge Med afslutningen af både den norske og svenske liga, er der trukket lod til puljerne i Royal Leauge (se mere på www.royalleague.com).

Vi er i gruppe 2 med: Brøndby IF, IFK Göteborg og Tromsø. Det bliver spændende at se hvordan en skandinavisk fodboldturnering udendørs om vinteren bliver afviklet. Der er mange faktorer der er med til at afgøre om turneringen bliver en succes.

Vi snupper da gerne en pokal mere til samlingen!

Nu kikker vi frem mod december og alt hvad dertil hører.

Rigtig glædelig jul samt et godt nyt FC år.

  • Brølet #45
    #45 Efterår 2004

Seneste om Brølet