Når fodbold går i arv

Hvad kan få en til at få øjnene op for byens hold? Det kan en fars (eller mors) passion for klubben, men hvor kommer dennes passion så fra? Jo, i familien Keil har den været der altid.

Familiens overhoved, Kuf på 64 år, har fået fodbolden ind fra barnsben af, og forkærligheden for FCK gav han videre til sin søn, Christian på 26, som nu selv har fået sig to unge løver, Alexander på fire og Victoria på snart tre år. Alle fire er opdraget med fodbolden og alt det, det indebærer.

Fodboldfan hele livet

- Jeg har været all-around fodboldfan hele livet og set al slags bold, men så her i ’92 da F.C. København blev en realitet... selve idéen om en fodboldklub til København, det var sku det rigtige. Så det var første gang, jeg blev sådan rigtig fan af en decideret klub, lyder det fra Kuf, hvis fornavn egentlig er Erik, men som han selv siger, kun går under navnet Kuf, når det er i fodboldsammenhæng.

Det med undtagelse af, når der bliver kaldt på ’Farfar’ fra familiens yngste medlemmer. Modsat deres farfar, har Victoria og Alexander kun stiftet bekendtskab med én klub. Den helt rigtige, selvfølgelig. For siden de kunne tale, har FCK været på deres læber, noget som de kan takke både far Christian og mor Camilla for, som begge er en stor del af FCK-miljøet.

FCK er familiens samlingspunkt

Tilbage i 1997, da Christian blot var 6 år gammel, tog Kuf ham og hans søster med til fodbold i Parken for første gang. Selve kampen husker Christian ikke meget af, for han lå nede foran sæderne og sov gennem anden halvleg. Men han fik sin debut, og det skulle blive startskuddet til mange flere kampe på Nedre C og efterfølgende Sektionen.

En rejse, som han, kun afbrudt af et par år på hver sin tribune, har delt med sin far. For Christian var det derfor naturligt, at hans børn også skulle have den oplevelse. For ham går familien og fodbold hånd i hånd.

- Man bliver endnu mere knyttet som familie, fordi man har fodbolden tilfælles. Når man er så fanatisk, som vi alle sammen er, så smelter det bare sammen, fortæller han.

Med til historien hører også, at Christians kone, hans søster samt søsterens mand alle sammen deler passionen for FCK. Så når der nu stadig er en del år til, at Alexander og Victoria kan stå sammen med deres far og farfar på Sektionen, så er mor trådt til på Familietribunen. 

Og selvom de stadig er helt små, lever de sig ind i det og stiller sig på sæderne, så de kan se banen – om end det umiddelbart er Leo og popcorn, som er turens højdepunkt.

- Men de vil rigtig gerne synge med – altså de kan jo nogle af sangene hjemmefra, så når de kan høre sangene nede fra Sektionen, så begynder de også, fortæller Kuf, som også har været at finde på Familietribunen en del gange efterhånden.

Musik i blodet

Glæden ved musikken kommer ikke fra fremmede, for i godt 11 år har far Christian, som i fodboldsammenhænge er kendt under navnet CK, været manden bag trommen på Sektionen. Som blot 14-årig greb han første gang trommestikkerne. Det var til en Viborg-kamp, hvor han tog teten, efter at den daværende trommeslager havde fået lidt for meget indenbords. 

Den anden gang på trommerne var Amsterdam ude, og lige siden var det på fast basis. En rolle, som Christian mener passede godt til ham.

- Jeg har altid været rytme-psykopat og snakket om, at jeg ville gå til tromme – så det faldt mig helt naturligt ind, fortæller han.

Hverken Christian eller Kuf finder det utænkeligt, at der kan være en kommende trommeslager blandt den yngste generation Keil.

- Victoria har virkelig rytme. Hun går og synger konstant derhjemme. Og Alexander, han synger ofte FCK-sange nede i børnehaven, så der er liv og glade dage, siger Christian. Og Kuf stemmer i:

- Hver gang jeg er på vej til børnehaven med dem, så sidder de og skråler ’FCKÅÅÅ, FCKÅÅÅ’.

Så med en far, som i mange år har stået for beatet til de velkendte sange, så må det konkluderes, at der er en vis form for musikalitet i familien – og hvem ved, måske vi igen ser en Keil på trommen om nogle år.

Både hjemme og ude

De glade fodboldoplevelser er langt fra kun begrænset til de faste besøg i Parken. 

Også udebaneture bliver prioriteret højt hos familien Keil. Dog har både Alexander og Victoria stadig deres første tur til gode, men debuten skal nok komme og havde, ifølge Christian, været oplagt til en kamp, som den mod Helsingør i efteråret. For det er afgørende, at der er tale om en kamp, hvor chancen for uroligheder ikke er så stor – og så har spilletidspunktet også stor betydning,

- Det er mucho vigtigt, at kampene er klokken fire, hvis børnene skal med. Ellers går de kolde, fortæller han. Kuf supplerer:

- Man skal også være indstillet på, at når man tager afsted med de små, så er det ikke fodbolden, man er der for – man er nærmest barnepige, fortæller han og husker tilbage på, da Christian var med på udebane for første gang:

- Dengang Christian og hans søster havde deres debut, der var det i Lyngby, og vi var der kun tyve minutter. Så kunne de ikke mere. Men så havde de fået debuten, lyder det fra Kuf.

Om det er i Parken, på udebane eller foran tv’et, så samles familien altid, når FCK spiller kamp – og det kan hurtigt blive til mange timer sammen. Hverken Christian eller Kuf ville være det foruden, og de er ikke i tvivl om, at det er med til at gøre familiesammenholdet endnu tættere.