Udebanetur til Ostrava

Tag med til Ostrava

Om lidt over en uge skal der spilles returopgør i Ostrava

Vi har lynhurtigt brygget en bustur til Ostrava sammen til alle de fans der ønsker at rejse til Tjekkiet og støtte F.C. København.

Turen koster 1299,- og ser således ud:

Turen er kun for medlemmer af fanklubben. 

Onsdag d. 14. aug - fredag d. 16. august

Bustransport København - Ostrava t/r samt billet til kampen

Mødested: Øster Alle 50 (foran fanclubben)

Mødetid: 20.00

Bussen kører: 20.30

Der vil umiddelbart være mulighed for opsamling følgende steder:

Vigtigt! Ønsker du at stige på ved et opsamlingssted, så skriv det i bemærkningsfeltet!

  • Køge Nord
  • Rønnede (afkørsel 37)

Turen forventes at tage ca. 12 timer

Forventet ankomst til Ostrava d. 15. august ca. kl. 09.00

Det er muligt at efterlade ting i bussen på eget ansvar. Det er dog ikke muligt at komme til disse ting igen før efter kampen.

Herefter har man dagen på egen hånd. Officielt mødested i Ostrava kommer senere. 

Kampen mod FC Baník Ostrava spilles kl. 19.00

Efter kampen kører bussen retur til København. Der vil være samme afsætningssteder som på vejen ud.

Forventet ankomst til Parken, København, fredag d. 16. august ca. kl. 13.00

Billetter til kampen bliver udleveret i bussen

Bemærk at billetten er gældende til udebaneafsnittet. Dette afsnit kræver også AWAY-kort for alle deltagere.

 

Turen kan købes i vores onlineshop lige her: Bustur til Ostrava