Turinfo18. September 2017Transport mellem Chisinau og TiraspolI forbindelse med kampen mod FC Sheriff tilbyder Fanclubben transport mellem de to byer.Den 28. september, kører bussen fra Chisinau til Tiraspol og retur. Her er praktisk information inden turen. Bussen kører fra følgende adresse: Constantin Negruzzi Blvd 2, Chisinau Bussen vil holde på pladsen foran Hotel Cosmos. Mødetid: 17.00 lokal tid Bussen kører: 17.15 lokal tid Turen forventes at tage lidt over 2 timer. Da grænsen skal krydses, er det vigtigt du husker dit pas. Vigtig information! Da Tiraspol er hovedstad i udbryderstaten Transnistrien, som hverken bliver anerkendt af Moldova eller resten af verden, men alligevel har en form for selvstyre, betyder det, at Danmark ingen diplomatiske forbindelser har med dem. Det betyder derfor også, at der ingen hjælp er at hente fra det Danske udenrigsministerium, hvis man skulle komme i problemer. Undlad at indtage alkohol på offentlig vej, at fotografere offentlige bygninger, statuer, militære områder eller offentligt ansatte personer. Lad være med at tale dårligt om Putin, Rusland eller de øvrige østlande. I Transnistrien har de i øvrigt deres egen møntfod, transnistrisk rubel, men de har ingen hæveautomater der tager udenlandske kort. Derfor skal der medbringes kontanter, som kan veksles når grænsen er krydset. Kampen spilles kl. 22.05 lokal tid og efter kampen vender bussen retur til Chisinau. Husk pas, billetvoucher, kontanter og AWAY-kort. Vi ønsker alle en god tur til kampen mod FC Sheriff.