Pressemeddelelse3. December 2008Pressemeddelelse fra F.C. København Fan Club Pressemeddelelse København den 12. marts 2008 F.C. København Fan Club er uenig i udtalelser fra formanden for Danske Fodbold Fanklubber, Ronni Abergel, vedrørende idømmelsen af karantæner til voldsmændene fra Næstved. Formand for F.C. København Fan Club, Christian Hartvig, udtaler:”Fanklubben bakker 100 % op omkring klubbens dom over voldsmændene fra Næstved. At slå hårdt ned på voldsmændene er enormt vigtig og er et stærkt signal at sende” Christian Hartvig fortsætter: ”Ronni Abergel har misforstået budskabet når han drejer fokus over på Flemming Østergaard og Lyngby. Det handler netop ikke om deres indbyrdes forhold, men om voldsmændenes utilgivelige adfærd.” F.C. København Fan Club har et stort ønske om at kunne tilbyde sine medlemmer muligheden for at deltage i en fredelig og festlig fodboldoplevelse, uden at skulle være bange for at blive fanget i uroligheder. ”Det handler om at isolere voldsmændene fra de almindelige fans og således undgå at uskyldige fans bliver fanget som gidsler i voldsmændenes klør.” F.C. København Fan Club indgår i et tæt samarbejde med Sikkerhedsafdelingen i Parken og Københavns Politi om opdæmning af problemerne med fodboldrelaterede uroligheder. F.C. København Fan Club