Arrangementer27. February 2009Tifo-workshop-marathonTeenløverne hedder ikke længere Teenløverne. Dette sker fordi vi i FCKFC har et ønske om, at involvere de yngre fans mere i den aktive del af fanverdenen. Derfor fjerner vi det navn, der adskiller teenagerne fra resten af fanklubben, men uden det bliver dyrere at være ungt medlem. For at afspejle den ændring vil fanklubben nu lancere dette nye tilbud til de unge fanklubmedlemmer. Alle medlemmer af FCKFC mellem 13 og 18 år inviteres til at medvirke til kreeringen af en tifo til brug for kampen mod OB den 22. marts 2009 i Parken. Workshoppen kommer til at foregå i weekenden den 14-15. marts i KB-Hallen. De der møder op, vil komme til at prøve kræfter med alt fra idéfasen til selve produktionen af tifoen, og vil således blive udfordret både i deres evner til at tænke kreativt og i deres evner udi kunsten at bruge nål og tråd, maling og pensel. For at give råd og vejledning, vil der være rutinerede medlemmer af FCKFC's tifoudvalg til stede. De har dog lovet ikke at blande sig mere end højst nødvendigt. Da vi har begrænset rådighed over hallen, vil det meste af selve workshoppen foregå om natten. Derfor er det desværre kun folk over 15 år, der kan være med til hele arrangementet. Er man mellem 13 år og 15 år, har man mulighed for at deltage fra klokken 09.00 til 22.00 lørdag, og så igen klokken 08.00 til 12.00 søndag. Undervejs vil fanklubben byde på sodavand og pizza. Det er ganske gratis at deltage, og det kræver blot, at du er medlem af FCKFC, og at du tilmelder dig her sidsel.vest@fckfc.dk. Husk dit medlemskort til workshoppen!