Kampinfo5. November 2009Efterskrift vedr. Pokalfinaleudmelding Bestyrelsen bliver ofte sat i situationer hvor vi skal tage stilling til emner der vedrører fans af F.C.København. Bestyrelsen er valgt til, og forsøger efter bedste evne, at varetage fansenes/medlemmernes interesser. Det er aldrig muligt at gøre alle tilfredse, men vi gør vores bedste.Vedrørende denne konkrete sag skal det for det første slås fast at fordelingen af billetterne er klubbens valg alene (I en pokalfinale i samarbejde med DBU som er arrangør).FCKFC er blevet spurgt i sagen og vi har valgt at anbefale free seating til kampen. Vi valgte at anbefale free seating ud fra overvejelsen om at free seating ville være det mest retfærdige, idet det ville betyde at alle fans var ligestillet uanset hvilken tribune man normalt har sæsonkort til, da det er en kamp på neutral bane i DBU regi. Det har aldrig været bestyrelsens mening at tilgodese enkelte fan segmenter frem for andre, således som det har været fremme. Omvendt mener bestyrelsen at alle fans skal behandles lige hvad enten man står på den ene eller den anden tribune.Vedrørende vores udmelding på fckfc.dk skal det nævnes at denne udmelding kunne have været behandlet anderledes. Man kunne faktisk helt have valgt at undlade at komme med en udmelding, således at klubben havde stået som primus motor vedrørende valg af billetfordeling, hvilket også var tilfældet. Udmeldingen kom som et ønske om at være så informativ som muligt, men vi må erkende at man af og til kan blive for proaktiv. Bestyrelsen i FCKFC håber at vi med denne udmelding har tilfredsstillet behovet for information om bevæggrundende for vores handlemåde. Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål til bestyrelsen er man altid velkommen til at kontakte os via mail bestyrelse@fckfc.dk så vil vi give samlet svar på indkomne spørgsmål senest D. 19.5.09.Med Venlig HilsenBestyrelsen FCKFC