Om FCKFC27. July 2009F.C. københavn Fan Club søger kontormedarbejder Kontormedarbejder F.C. København Fan Club søger kontormedarbejder ca. 20 timer ugentligt til vort kontor i Parken på østerbro. Stillingen indeholder mulighed for flekstid i perioden 8-18. (dog skal du kunne være til rådighed i telefontiden) Hvem er vi Vi er nordens største fanklub med over 17.000 medlemmer og ca. 100 frivillige. Vi er den officielle fanklub af F.C. København.På vort kontor sidder en fuldtidsansat projektkoordinator og vor kommende kontormedarbejder. Vi tilbyder Et spændende job i Nordens største fodbold fanklub, hvor du langt hen ad vejen selv er med til at planlægge din arbejdsdag i tæt samarbejde med vores projektkoordinator. Vi tilbyder et miljø hvor de folk du arbejder sammen med arbejder på frivillig basis, hvilket betyder at du kommer i kontakt med en masse folk der virkelig brænder for det de laver. Endvidere er det et miljø hvor du selv kan være med til at komme med ideer til hvordan vi kan gøre F.C. København Gan Club endnu bedre for vore medlemmer, med andre ord er der plads til kreativ udfoldelse. Dine arbejdsopgaver Stillingen er selvstændig og alsidig, og dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: - Besvarelse af spørgsmål fra foreningens medlemmer via telefon.- Administration af foreningens online shop hvorfra vi sælger bl.a. busture til fanklubbens udebanekampe.- Kontakt til de forskellige udvalg af frivillige.- Koordinering af udebanture/kontakt til de øvrige klubber vedrørende kampe.- Budgetstyring for vores udvalg- Indgå indkøbsaftaler med leverandører- Administration af medlemsdatabase- Udsendelse af nyhedsbreve- Administration af hjemmeside Hvem er du - Du er struktureret, innovativ og fleksibel- Du er i høj grad i stand til at arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdsdag- Du har en baggrund indenfor kontor, eller har arbejdet med grafik/layout- Du har et godt kendskab til IT/hjemmeside- Du er motiverende og hjælpsom over for fanclubbens frivillige. Det er vigtigt du har forståelse for at der er tale om frivilligt arbejde, og derfor skal du besidde en vis tålmodighed.- Du er i stand til at formulere dig på skrift.- Du er interesseret i fodbold og gerne FCK.- Du har kendskab til InDesign eller QuarkXpress- Du har mulighed for at deltage i minimum 1 aftenmøde pr. måned. Stillingen 20 timers arbejdsuge med mulighed for flekstid i tidsrummet 08-18. Da der er perioder med spidsbelastning, vil det være nødvendigt, at du har mulighed for at være til stede i disse perioder.Vi tilbyder en betalt frokost ordning, 5 ugers ferie og 5 ferie fridage. Foreningen er medlem af Falcks Healthcare ordning. Løn efter kvalifikationer. Vil du vide mere Hvis du ønsker at vide mere om stillingen kan du skrive til bestyrelse@fckfc.dk Ansøgning og tiltrædelse Send din ansøgning på e-mail til: bestyrelse@fckfc.dk. Vi skal have din ansøgning senest den 10. august 2009. Tiltrædelsesdato vil være 01. september 2009 eller efter aftale. BestyrelsenF.C. København Fan Club