FCKFC7. August 2014Hvil i fred, Rene!Vi har netop erfaret, at vi desværre har mistet et loyalt medlem af Fan Clubben og FCK familien. Rene Simmel tabte i går kampen mod kræften.....Vi har netop erfaret, at vi desværre har mistet et loyalt medlem af Fan Clubben og FCK familien. Rene Simmel tabte i går kampen mod kræften. Rene var glødende FCK fan, og selvom han havde dødsdommen hængende over hovedet og var meget syg, så var holdet fra hovedstaden i hans tanker til det sidste. Vi blev meget rørte – både over Rene´s blog på eb.dk, hvor han fortalte åbenhjertet om at skulle forholde sig til døden, men vi blev også meget rørte over, at Rene´s FCK venner valgte at bære ham ned fra 4. sal og arrangere en loge til ham, så han lige kunne få sæsonens sidste kamp mod OB med. Det er dedikation og sammenhold man ikke møder mange andre steder, og som vi alle bør være stolte af. Til Rene´s familie og pårørende vil vi gerne kondolere og sende de bedste tanker. Og til dig, Rene… Tak for din loyale støtte, og tak for tiden sammen med dig på tribuner over hele Europa. Hvil i fred!