Fast mand i kulissen

Den mest rammende arbejdstitel for Søren ville nok være materialemand. Hans titler har været mange gennem de 7 år han har haft F.C. København som arbejdsgiver, men nu er hans stillingsbetegnelse Head Kitman. Søren vil her gøre os lidt klogere på, hvad der gemmer sig bag den fine titel, og vi kommer både forbi hemmeligheden om, hvordan trøjerne bliver holdt hvide, N´Doye, der deler trøjer ud til alle og enhver samt Neestrups kones undertøj.

Taxaen stopper foran Jens Jessens Vej 10 efter en hektisk tur i myldretiden fra Parken. Jeg går lidt søgende rundt om bygning for at finde ud af, hvor jeg kan finde Søren. Det eneste, jeg finder udenfor, er et stativ med jakker, der hænger side om side og bliver luftet samt et par biler, ellers er der tomt.

Jeg går tilbage til hovedindgangen, og døren bliver i det samme buzzet åben og Søren står for enden af trappen og tager imod mig.

”Jeg havde tænkt vi skulle sidde ovenpå, men nu blev bordfodboldbordet lige indtaget, så jeg tænker vi sidder herinde til venstre. Kaffe?”, spørger Søren.

Vi forsyner os med kaffe og sætter os ned. Taktikboardet på bordet afslører, hvad rummet normalt bliver brugt til, når der i dagtimerne er et mylder af mennesker. Lige nu er her bare tomt udover dem ovenpå ved bordfodboldbordet.

Søren er 43 år, og det kan godt være, at han kun har været ansat hos F.C. København de sidste 7 år, men hans FCK-historie går meget længere tilbage. Han har nemlig også altid været glødende fan.

”Jeg så den allerførste TOTO-kamp på Østerbro stadion som lille knægt, og efter at have fulgt holdet i mange år, så opstod der pludselig en mulighed for at blive trøjemand. Jeg var til samtale med Ståle og Daniel Rommedahl, og ja, så har vi bare kørt på der lige siden.”

Det var blandt andet ønsket om et lidt yngre team på 10´eren, der gav Søren jobbet for F.C. København. Han er den ældste i teamet, der i alt består af tre kitmen.

Søren møder typisk ind kl. 07.45 på de almindelige hverdage. Er det inden en kamp, så skal han være på stadion uanset om det er på hjemme eller udebane 4 timer inden kampstart, så han kan nå at pakke bilen ud og gøre alt klar til, når spillere og resten af truppen ankommer til stadion.

”Min hovedopgave er at køre den daglige træning. Det er at sørge for, at der er tøj til spillere og trænere, boldene er pumpet og den slags. Samtidig med vi kører den daglige træning pakker vi også alt udstyret, der skal med til kampene. Det er alt. Lige fra den mindste lille hjertestarter til vintertøj, tre spillertrøjer til alle, skifteshorts, huer, vanter - alt.”

Det lyder som en voldsom pakkeliste, men det er bestemt heller ikke småting, der bliver pakket forud for en kamp. Søren vil skyde på, at han og hans to kollegaer, Mikkel og Michael, pakker i omegnen af 600 kg. til hver eneste kamp, der skal fragtes frem og tilbage.

Efter kampene skal man som materialemand vente på, at spillerne er færdige i omklædningen inden det sidste igen kan pakkes sammen. Det tager dem sådan ca. halvanden time at forlade omklædningen. Først derefter kan de sætte kursen tilbage mod 10’eren.

”Vi er så ikke færdige før vi kommer helt hjem, og vi skal sætte det første tøj over. Mange spørger, hvordan man får det hvidt eller rent, når der er spillet i det. Det er vigtigt, at det kommer over med det samme, og så får det et rigtig langt program.”

Og det er simpelthen det der er hemmeligheden til at holde tøjet hvidt?

”Ja, over med det samme og mange spørger til hemmeligheden, men det er det som alle andre husmødre bruger, nemlig Vanish. Vi bruger meget Vanish, og så har vi noget godt sæbe selvfølgelig og bruger ikke skyllemiddel.”

Sørens svar giver anledning til et nyt spørgsmål, da man som fan godt kan have den opfattelse at spillertrøjerne ikke bliver genbrugt, men at spillerne får nye trøjer til hver kamp.

De trøjer spillerne så giver ud efter kampen. Er det for egen regning?

”Spillerne har 6 gratis trøjer og resten bliver de charged for. Fuld pris. Det koster spillerne, men med deres lønninger er de fleste ligeglade. Der er nogen, der giver rigtig mange væk. Jeg tror N´Doye har en rekord med 86 trøjer på en sæson. Han sagde selv, at han kun gav til børnene, men han gav væk til alt og alle,” siger Søren og smiler.

Der findes ikke nogen egentlig uddannelse som kitman. Søren blev oplært i et halvt års tid af den tidligere materialemand Preben ’Jet’ Jensen, som han også ynder at kalde sin læremester Yoda, men ellers er det mere eller mindre autodidakt. Selvom meget har ændret sig, og der er kommet meget mere arbejde til siden Preben stoppede, så kører materialemændene stadig med mange af Prebens grundsystemer den dag i dag.

Søren har, inden han fik jobbet, passet børn i 15 år, og han joker selv lidt med, at der kan drages klare paralleller mellem hans tidligere arbejde og det arbejde han udfører nu.

”Jeg plejer at sige, at jeg passer børn, der kan nå alle hylderne,”

Han skynder sig dog også at tilføje, at det er rigtig hyggeligt, og at transfervinduerne også minder lidt om en børnehave, når der indimellem kommer et nyt hold børn til stuen på Jens Jessens vej. Det har ikke så meget at gøre med, at der bliver rodet, og han skal samle tøj op efter dem alle steder.

”Spillerne er faktisk ikke så slemme. Det er vigtigt du skriver, at trænerne er endnu større rodehoveder.”

Søren har gennem hele snakken forsøgt at komme med en sjov historie, men det er ikke rigtig lykkes for ham at komme på noget, som ikke allerede har været sagt på FCK TV eller andre steder.

Indtil han pludselig udbryder:

”Ha! Jeg vaskede faktisk Nees kones undertøj forleden dag. Pludselig dukkede den op blandt vasketøjet, eller det var nok måske mere en natkjole af en art, men han lavede et videoopkald til hende mens hun stod midt i metroen for at høre om det var hendes. Det var det. Det siger lidt om, hvor stort rodehoved han er med den slags.”

Der er generelt en ret god tone på 10´eren og uden det står i jobbeskrivelsen, så hører det også blandt en materialemands opgaver at være med til at holde humøret oppe blandt spillere og stab i det Søren kalder et vindermiljø.

”Det er et vindermiljø, men der er selvfølgelig nogen, som ikke altid vinder, og dem der ikke synes det er så sjovt for tiden skal man også kunne snakke med. Jeg har masser af gode og spøjse snakke med dem hvor det går godt, men jeg har også nogen med dem, hvor det ikke går så godt og det er også ens opgave.”

Herefter falder snakken på alt mellem himmel og jord og om hvordan træningslejre er sjove, men at det også er hårdt arbejde fra morgen til aften, og det kan minde lidt om en spejderlejr. Søren får som materialemand mange gode minder og historier med til scrapbogen, men han kan også godt savne at kunne se en fodboldkamp uden at koncentrere sig om der er et snørebånd, der knækker eller anførerbindet sidder på hovedet.

"Hvis man skal sige noget man savner som trøjemand mens man arbejder her, eller hvad jeg i hvert fald gør, så er det både udebaneture og europature. Jeg vil gerne stå meget mere på tribunen. Jeg synes det er hyggeligt at ses med venner og veninder på tribunen. Det kan man godt savne nogle gange.”

Vi runder af og lige inden vi forlader lokalet igen, når Søren at fortælle mig, at hvis han ikke længere skulle arbejde for F.C. København, så vil han arbejde for et bettingfirma. Det er i hvert fald helt slut med at passe børn både dem der kan og ikke kan nå alle hylder.

’Husk at skrive det med Nees’ kones undertøj’, råber han efter mig, da jeg godt og vel en times tid senere går ned ad trappen igen og forsvinder ud på Jens Jessens vej.