Den døve løve

I det hele taget er Klaus´ fanoplevelse og fanrejse meget anderledes end de flestes, for hvordan holder man sig orienteret om alt hvad der sker under en kamp eller får nyheder om ens hold, når man som døv dreng forelsker sig i fodbolden, men man ikke kan høre hvad kommentatorerne siger og der ikke er undertekst på Tipslørdag? Det har aldrig holdt Klaus tilbage eller fået ham til at miste interessen – tværtimod har det gjort ham mere nysgerrig og givet ham stor lyst til at samle andre døve fodboldfans og mod på at kæmpe for bedre forhold og informationsmuligheder for døve fodboldfans.

Klaus har sin faste plads på Øvre C. Hans sæde har nr. 192. Han kommer altid til kampene, og han er også altid at finde i fanklubbens busser eller fly når drengene fra Østerbro spiller på udebane.

Klaus lever og ånder for F.C. København og hans medlemsnummer, 130, i F.C. København Fan Club vidner også om et langt liv som fan af løverne, men faktisk starter Klaus´ fodboldeventyr et helt andet sted.

“Det startede med Tipslørdag på Tv’et. Jeg så det og tænkte; Wow, hvad er dog det? Det var engelsk fodbold der vakte min interesse. Især Liverpool.”

Klaus´ forældre havde ingen interesse for fodbolden eller nogen grundlæggende fodboldforståelse, så det var først da hans mors venindes mand, Jesper, satte sig ned og grundigt forklarede Klaus om alle reglerne og om indkast, hjørne og målspark at Klaus for alvor forstod det smukke spil han havde set lørdag efter lørdag.

“Jesper fortalte mig en dag om det Danske Landshold. Det lød spændende, syntes jeg og han tog mig straks med ind i Idrætsparken og så en kamp. Det var i ca. 1980 og vi så Danmark mod Island”

Det var især målmændene Klaus var fascineret af og i Idrætsparken fik Klaus hurtigt øje på Landsholdets målmand, Ole Qvist. Klaus ville øjeblikkeligt vide mere om Ole og Jesper fortalte ham at han spillede for klubben KB.

“Klaus kan huske han med det samme sagde ´Aha, KB. Jamen, så vil jeg gerne ind og se KB, for der spiller Ole”

Derefter gik der ikke længe før Klaus så sin første KB-kamp, hvor de i øvrigt spillede mod AGF, og det blev starten på en lang årrække hvor Klaus troligt så alle de KB kampe han overhovedet kunne komme til.

Klaus ´KB´ Abildgaard

Det betød så meget for ham at følge alle KB´s kampe, at han tilrettelagde sit liv efter hvornår og hvor KB skulle spille. Han tog allerede med på alle udebaneturene den gang og da han kom på efterskole i Nyborg, blev han på efterskolen i de weekender hvor KB skulle spille mod OB eller Aarhus på udebane, da det så var lettere for ham at tage fra efterskolen og til kampene.

”Det var bare KB, KB, KB. Jeg var så forelsket i KB, at til sidst blev mit navn bare KB i vennekredsene”

Klaus var besat af KB og hvis han syntes der manglede noget, så tog han straks sagen i egen hånd. Hans øjne lyser op, da han rækker hånden ned i sin medbragte taske og finder en hat frem som han sirligt selv har siddet og syet et KB mærke på og syet et stort KB på fronten, så alle kunne se hvem han holdt med. Den har 44 år på bagen og har fulgt Klaus i tykt og tyndt gennem livet og er aldrig blevet vasket, men Klaus syntes der manglede merchandise og derfor lavede han det bare selv.

Da fusionen med B1903 kom i 1992, var det helt naturligt, at Klaus flyttede med og det er også derfor han den dag i dag kan bryste sig af sit lave medlemsnummer i fanklubben og over at have fulgt F.C. København gennem hele klubbens eksistens.

De Døve Løver

Allerede i den spæde start som KB fan i en alder af bare 10-11 år mødte Klaus et par andre døve fans på sidelinjen.

“Det var så kedeligt at se kampe derhjemme foran fjernsynet, så jeg ville meget hellere ud og se KB og være social med de døve.”

Det sociale netværk har Klaus løbende bygget videre på gennem hele livet og da Facebook kom frem opdagede han og andre døve hurtigt, at det var det en rigtig god kommunikationsplatform for dem. Derfor opstod der hurtigt grupper for døve indenfor alle mulige sportsgrene.

“Det var en helt ny verden der åbnede sig for os her. Vi kunne bedre finde andre døve og omverdenen fik også øje på os og vi kunne pludselig danne fællesskaberne meget nemt.”

Derfor oprettede han gruppen ´De døve Løver´, der skulle være samlingssted for alle døve og hørehæmmede FCK-fans. Han opdagede en dag, at der faktisk også eksisterede en anden lignende gruppe for døve fans og de aftalte efter kort tid, at slå de to grupper sammen til en stor. Det har resulteret i, at de i dag er tæt på 100 medlemmer i deres gruppe, hvoraf der faktisk også er 10 fra Færøerne, der kom til da Todi Jönsson spillede i F.C. København.

Gruppen bruger de til at dele information med hinanden, så ingen misser noget og de forsøger også at lokke hinanden til at tage med på udebaneture og komme med til kampene.

Informationen er især noget af det Klaus føler mangler.

Fodboldviden og information kan hurtigt gå tabt i den tid vi lever i i dag, hvor mange medier er svære at følge med i for døve. Der er ikke længere fysiske kampprogrammer, hvor man tidligere kunne læse sig til meget viden, statistik og information. Podcasts, liveudsendelser og FCK TV der ikke er tekstet, er lukket land for Klaus og hans venner og her føler de især at de går glip af analyser og anden vigtig information omkring kampene, spillerne og klubben.

Ved årets generalforsamling i Parken, mødte Klaus også op med en tolk, for han havde nemlig et spørgsmål og et ønske med på vegne af de døve og hørehæmmede, som lige præcis gik på tekstning af videoer, podcasts og de øvrige medier der er svære at omgås for Klaus og hans venner. Rigtig mange kom efterfølgende hen til Klaus og roste ham for spørgsmålet, som uden tvivl er noget mange ikke har skænket en tanke.

Og måske er en del af løsningen lige rundt om hjørnet. En kvinde kom efter generalforsamlingen hen til Klaus og fortalte ham, at man arbejder benhårdt på at AI indenfor overskuelig fremtid kan livetekste og gøre livet som døv nemmere.

At være døv på stadion

Det er ikke kun medierne, der kan være svære at følge med i. Generelt er informationen for dårlig, når man er døv eller hørehæmmet også på stadions landet over.

”Informationen der kommer i løbet af kampen, kan godt være svær at følge med i. Ikke alt bliver tekstet på storskærmen og nogle gange med forsinkelser, så der kan nogle gange godt gå lidt tid inden man kan forstå hvad der sker. I Norge har de tolke der sidder sammen med de døve og oversætter alle informationer løbende og i Irland er der en tolk på storskærmen under nationalmelodien.”

Det drømmer Klaus også om kommer til at ske på danske fodboldstadions og de har selv overvejet, at tage en tolk med til kampene, men det er indtil videre kun blevet ved tanken.

Som døv oplever Klaus stemningen på en anden måde end alle os med normal hørelse. På hans faste plads på C12, kan han ikke rigtig mærke stemningen. Der er langt til sektion 12, og derfor kan Klaus sjældent fornemme stemningen i Parken. Han følges dog med venner der er svagt hørende og bruger høreapparater og de kan høre lidt. Til gengæld elsker Klaus udebanekampene, for her kan han bedre mærke stemningen og føle sig som en del af den.

“Man står tættere på udebaneafsnittene og så kan jeg mærke stemningen. Når vi spiller et sted som i Silkeborg er det fedt. Det er et lille intimt afsnit og der kan jeg mærke vibrationerne meget voldsomt. Det er superfedt. Jeg føler mig mere inkluderet og føler mig mere som en del af hele oplevelse.”

Men Klaus kunne alligevel ikke drømme om at skifte sin faste plads ud med en plads på sektionen, for at få den fulde oplevelse til hjemmebanekampene også. Han og vennerne har prøvet at stå på sektionen, men i takt med det voksede sig større og den øvre del også kom med, var der kun plads til dem ude i det ene hjørne og der blev der blev lagt mere pres på at de skulle hoppe og deltage aktivt i stemningen. Det var alligevel for svært for dem og hans gode ven, Peter, han altid følges med, har fået dårligt knæ og det skal der tages hensyn til.

“Vi kan godt klappe med i takt og følge med så godt vi kan, men det er umuligt for os at kunne følge med i sangene.”

Derfor passer det dem meget bedre på Øvre C, hvor de er meget glade og tilfredse med at kunne se alle kampene. De er i alt 15 tegnsprogsbrugere, enten døve eller hørehæmmede, der ser kampene sammen.

“Det er helt perfekt på C12. Der er god udsigt, og vi kan se hele banen og Sektion 12, så vi får alligevel så meget som muligt med af den samlede oplevelse.”

En social løve og ambassadør

Hvis Klaus går alene til fodbold, er han usynlig døv, hvilket bestemt ikke er noget der ligger til Klaus’ natur. Det sociale er en enorm vigtig del af det hele. Det er også derfor han altid tager med på udebaneturene, hvor han og vennerne er begyndt at kende alle de faste der tager med. Det inkluderer dem i fællesskabet og selvom det desværre ikke er ret mange der kan tegnsprog, så forsøger de alligevel at kommunikere med Klaus. På fanklubbens busser er Klaus’ nevø, Lasse, ofte med som guide og han kan tegnsprog, så han nemt kan give vigtig information til de døve løver der er med på turene.

De har også fået et fast bord på Bar (det tidligere CP) hvor de altid går ned og drikker øl efter kampene,

”Folk kender os dernede og de ved, at vores bord er ´De døves bord´. De kommer altid og giver en high-five, hvis vi har vundet eller et øv, hvis vi har tabt. Hvis der er nogen der ikke kender os, så bliver de tit interesserede, hvis vi sidder og taler sammen og kommer over og hilser på os.”

Der er ikke kun F.C. København venner der fylder i Klaus’ liv. Han har også fået rigtig mange Brøndby venner gennem tiden. Førhen fulgtes de til de interne opgør, men det kan de desværre ikke længere.

”Til den kamp hvor Zuma scorede på saksespark, havde jeg købt 30 billetter til øvre A. Min ekskone var ikke så glad for jeg havde brugt så mange penge på billetter, men der kunne vi alle se kampen side om side. De sad selvfølgelig pænt ned, da vi scorede og vi, FCK-fans gik helt amok. Bagefter gik vi ud og festede sammen.”

Og det er ikke kun i Danmark Klaus har et stort netværk. Når F.C. København spiller europæiske kampe, så er der faktisk mange udenlandske døve fans fra modstanderholdet, der rejser med deres hold, der kontakter Klaus.

”De tager kontakt til mig, for at høre om jeg kan hjælpe dem med at skaffe billetter og hvad de ellers måtte have brug for hjælp til. Ofte mødes jeg med dem inden kampene eller efter kampene, da de jo skal være i udebaneafsnittet og så får vi en international snak om kampen og alt muligt andet. Efter Bayern München kampen havde jeg faktisk to Bayern fans med nede på FCK-baren. Jeg var lidt nervøs for det, men alle var søde og kom hen og forsøgte at kommunikere med dem og det var faktisk en rigtig god oplevelse”

Når turen så går den anden vej, så står der også altid nogen klar til at hjælpe Klaus og resten af de døve løver.

”Når jeg rejser ud i Europa, så mødes jeg også med de lokale døve. De viser mig rundt og vi snakker og har en rigtig god dialog på trods af tilhørsforholdene”

Klaus sætter stor pris på at få, men også selv yde en kæmpe hjælp for andre døve, så andre også kan få en optimal fodboldoplevelse når de går på stadion og selvom AI er på trapperne og det uden tvivl vil hjælpe Klaus og de andre Døve Løver, så kæmper de fortsat for især tekstningen af alle informationer – store som små.

”Jeg føler altid, at jeg som døv sakker lidt bagud med min viden og hvis jeg skal kunne diskutere med andre fans på lige fod, så er tekstningen altafgørende for mig som døv. Det vil jeg kæmpe for til den dag jeg dør,” slutter Klaus.