Turinfo9. december 2006Info vedr. Champions League ture Denne Information gælder for deltagere til både Manchester og Celtic turene UdsolgtFørst og fremmest vil vi gerne melde udsolgt på både Glasgow og Manchester turen, med undtagelse af turen til Manchester fra Billund, hvor der stadig er pladser at få.Vi håber stadig at kunne tilbyde et fly mere fra Kastrup til hver af kampene, men det er uvist om vi kan skaffe dem til en rimelig pris. BenficaVi arbejder på at sætte turen til Benfica til salg, men afventer endelig bekræftelse på et fly. Det er dog sikkert at den kommer, og vi regner med at den kommer til at koste i nærheden af 3200 kr. for medlemmer. Ikke medlemmer kan lægge 300 kr. oven i denne pris, eller melde sig ind på samme ordre. InformationsmailNår vi har fået helt styr på alle tilmeldinger, og placeringer i flyene, vil vi sende en mail rundt til alle der har sendt en ordre afsted. Disse informationer vil også blive lagt op her på siden.I denne mail, vil vi berette hvilket fly du er på, og anden relevant information. Hvis du af en eller anden grund ikke modtager denne mail, vil vi sætte en bod op i lufthavnen, hvor du kan få oplyst hvilket fly du skal med. Husk at hvis en anden har bestilt turen for dig, vil det være denne person der får tilsendt mailen, og vi kunne derfor godt tænke os, at du retter henvendelse til den der har bestilt for dig. Dette vil aflaste kontoret voldsomt. Billet til flyetVi sender ikke billetter ud. Når du ankommer til Lufthavnen, skal du medbringe dit medlemskort, dit pas og (hvis du har den) din ordrebekræftelse. Du checker så ind på disse, og skal derfor ikke bruge en decideret billet. Ikke medlem der har betalt medlemsprisHvis du som ikke medlem, har betalt turen til medlemspris, er det vigtigt at du skynder dig at betale for et medlemsskab. I yderste konsekvens vil det ellers kunne betyde at du ikke kan komme med på turen. Gør det gerne i online shoppen her på siden. AfbestillingsforsikringDenne gælder kun ved sygdom, det betyder at du ved fravær skal sende os en mail på kontor@fckfc.dk inden afgang, og dernæst skal du sende os en lægeerklæring.Vi har modtaget en del ordrer med flere bestillinger på samme ordre, hvor der kun er betalt for én afbestillingsforsikring. Samtidig har flere så glemt at notere, hvem der er ejer af forsikringen. I disse tilfælde har vi sat forsikringen til den som har indgivet ordren. Hvis der skal laves om på dette skal vi have en mail i hænde, senest en uge før afgang. HjemkomstHjemturen foregår således: Når kampen er slut, bliver vi formentligt holdt inde på stadion en rum tid. Vi ved ikke hvor længe, da det kan veksle alt efter resultat, og stemning generelt. Der er dog ikke tale om flere timer. Så snart vi bliver lukket ud fra stadion, bliver vi fyldt i busserne der kører direkte til lufthavnen. Herfra flyver vi så snart vi har tilladelse dertil. Der bliver altså ikke tale om overnatning, selv om det muligvis bliver en sen hjemskomst. Udeholdets fansSkulle du være en af de heldige der skal på denne tur, for at se begge dine yndlingshold dyste mod hinanden, er du selvfølgelig meget velkommen. Du skal blot vide at det ikke er tilladt at møde op i henholdsvis Celtic, eller Manchester United udstyr. Du vil hverken komme om bord på flyet eller komme ind på stadion, hvis du er iført vores modstanders trøje eller andet merchandise. Vi tager dette meget alvorligt, og sker der alligevel brud på denne regel, vil vi kunne nægte adgang til flyet på hjemturen. Sidst men ikke mindst skal vi på kontorets vegne nævne at: Christian Fly er for sej. Vi takker for al hans hjælp i denne travle tid, og i øvrigt for venlig omsorg og natmadshentning. /Kontoret