Arrangementer22. juli 2011Lions & BarrelsGenåbning af SportscafeenDybt inde i Fælled Parken, blot få stenkast fra det trekantede torv, rejser den østlige bro´s mægtige Colosseum sig. I de grå stentunneler høres endnu klagen og jubel fra sidste gang der blev kæmpet på den grønne scene. Nu nærmer tiden sig endnu engang hvor tusinder af struber vil drive vor stolte hovedstads helte frem til nye sejre. ... Inden kampene går løs er der tradition for at få sig et lille glas. Skulle du være uvant ved disse kanter, så er her et lille tip til den fremmede på rejsen i løvens rige. Ved foden af arenaens nordøstlige tårn finder du den gemte kro ”Lions & Barrels” Her kommer godtfolk til, de fleste i flok og i godt selskab. øl i tønder er der nok af, som navnet nok antyder og det er da også yderst populært at have kongens bryg i kruset, når man sidder bænket ved et af de lange træborde indenfor. Det hænder at man fristes af de udsøgte og ganske liflige dufte fra køkkenet, og gastronomien kan varmt anbefales. Her findes kun klassikere af den slags der bør nydes som tilskuer til prægtige slag. Så velkommen til Lions & Barrels, Thi her finder ægte løveblod sin varme.