UEFA Cup kvalifikationskamp i Tbilisi
Læs om en speciel tur med FCK til UEFA Cup i Georgien
Da vækkeuret ringede kl. 04:30 den 28. august, var det ikke starten på en almindelig onsdag morgen.
Der skulle pakkes færdig, bestilles en taxi for herefter at mødes med to rejsefæller til lidt morgenmad, kaffe og en obligatorisk Underberg. Da dette var fordøjet gik turen til terminal 2 i Kastrup lufthavn.
Vi tog opstilling i køen til Mærsk Air flight DM 1503 sammen med veloplagte sponsorer, trænere og ledere fra F.C. København og en meget morgenstille Zuma sammen med resten af truppen. Efter lidt proviantering i lufthavnens butikker sad vi, kl. 8.00, fastspændt og klar til fire timers flyvning – næste stop Tbilisi i Georgien.
Fint vejr og medvind gjorde turen kortere end beregnet og vi kunne sætte fødderne på georgisk grund for første gang. Dog var denne regnvåd og med en lufttemperatur på kun 16 grader, gjorde det ikke det store indtryk, i forhold til det meget varme augustvejr vi havde forladt i Danmark.
Der er visumpligt i Georgien og vi skulle udfylde en indrejseformular. (faktisk skulle vi have udfyldt to styk men da de ikke havde nok af nummer 2 blev den aflyst.)
Da den endelig var udfyldt kunne vi stille os op i en kø, der førte til visumgodkendelse og tilladelse til at stille sig op i paskøen. Meget bureaukratisk og meget langsomt, det eneste positive der umiddelbart var at sige om lufthavnen, var at vi var det eneste fly der var landet, og at der derfor ikke var andre der skulle sluses gennem dette apparat. En pudsighed var dog, at hvis man skulle på toilettet, skulle man forbi både visum- og paskø, og videre ud i ankomsthallen hvor toilettet var. Bagefter kunne man gå tilbage og stille sig i køen.
Udenfor lufthavnen, ved vores ventende bus, var der en velkomstsforfriskning fra vores hovedsponsor, hvilket der blev sat stor pris på, efter den langsomme ekspedition i lufthavnen. Da alle var samlet i bussen kunne vi bevæge os ud i en meget mennesketom hovedstad. Vores guide kunne senere fortælle at dagen var en stor helligdag på disse kanter – Jomfru Mariasdag.
Fra bussen kunne vi betragte både infrastruktur, biler og huse der bestemt så gamle og nedslidte ud. En kontrast til vestlig standard som vi kender det blev yderligere understreget, da vi kom indenfor på hotel Sheraton, et luksushotel i topklasse, selv på hjemlige breddegrader.
Efter check-in og lidt afslapning på værelset var F.C. København vært for en lille forfriskning i baren inden middagen, der blev indtaget i hotellets restaurant.
Efter middagen stod den på livlig diskussion. Overskrifter som: deres 10’er (Zaza Janisha), Lokomotivi eller Lokomotivo, Rosenborg, vores holdopstilling til morgendagens kamp, fadølssituationen den 24. august i PARKEN var hotte emner!
Indimellem afbrudt af fællessang, der afstedkom følgende spørgsmål fra vores tjenerinde: ”om vi altid var så højrøstede?”, hvortil vi kun kunne svare: ”Næ, dette er faktisk ingenting i forhold til hvad vi normalt praktiserer.”
Efter middagen var det tid til at forlade hotellet og kikke på byens natteliv. Vi fik en seddel med fra vores guide med tre forslag, valget faldt på nummer 1 på listen – et sted kaldet ”Joy”. Afsted i Lada taxi, 5 USD for indgangen og vi entrede et pænt cool sted.
Her blev vi efter et par fadøl vidner til et udmærket udført og rimelig opfindsomt danseshow på scenen, der var bare få meter fra hvor vi sad. Danseshowet blev afløst af en lokal tenor, der gav prøver på forskellige vestlige dansehit. Meget populært på disse kanter at dømme udfra publikums reaktioner, og der gik ikke lang tid før dansegulvet var fyldt. Vi var mere optaget af SMS’er om Rosenborg-scoringer end at komme ud og danse.
Tilbage på hotellet var de fleste allerede gået til ro da vi returnerede. Det var stadig muligt at snuppe en tur i hotellets indendørs pool og tilhørende spa, hvilket naturligvis blev udnyttet. Herefter var det ikke noget problem at falde i en dyb søvn.
Torsdag den 29. var der arrangeret guidet bustur rundt for at se Tbilisis seværdigheder, dette var optionen for de morgenfriske, vi var nogle der valgte at sove længe.
Hotellet blev forladt i god tid inden kampstart og vi blev kørt til en restaurant, hvor vi skulle spise inden kampen. Her blev vi briefet om blandt andet startopstilling og UEFA Cup-point, både lande- og holdpoint, af en meget veloplagt og kommende administrerende direktør, Jørgen Glistrup.
Ude på Mikheil Meshki stadion, som var det mest moderne, efter hotellet, vi endnu havde set i byen, var opvarmningen allerede i gang da vi ankom.
Små 5.000 tilskuere overværede kampen og heraf fik de 30-40 danske tilskuere mulighed for at kaste medbragte creperuller ned på de foransiddende georgiske tilskuere. Dette var både overraskende og afstedkom megen morskab for hjemmepublikummet. De halve ruller, der landede hos dem, blev i hvert fald kastet videre rundt.
Selve kampen er der allerede kommet referater fra, så det vil jeg undlade her. Resultatet på 1-4 er også kendt, på stadion var der dog enkelte der ikke var helt tilfredse – surt når man havde sat penge på 1-3 – men Todi var ligeglad og tilfreds med at få scoret.
Umiddelbart efter kampen var der afgang til lufthavnen, hvor vores Mærsk-maskine stod og ventede på os. Da alle var kommet ombord fløj vi mod København.
Ombord blev Peter Nielsen valgt til Man of the Match af fans og sponsorer, ved en hurtig afstemning som Morten fra Diablo Diego fik arrangeret. Samme Morten overrakte fortjent en flaske champagne til Peter Nielsen.
Resten af turen gik med afslapning og kort efter midnat dansk tid, havde vi fast grund under fødderne. Det var blevet fredag og der skulle soves, indtil UEFA lodtrækningen til 1. runde.
Her trak vi som bekendt svenske Djurgården IF og kun 0-0 fra den første kamp i PARKEN er kendt. Så nu er det af sted til Stockholm og forhåbentlig videre ud i Europa til flere spændende oplevelser.
Vi ses!
