Fanprisen24. november 2016Årets Fan 2016I sidste måned bad vi om hjælp til at finde Årets Fan 2016Hvert år møder vi rigtig mange dedikerede fans, der mere eller mindre lever deres liv for F.C. København. Vi møder mennesker, der fra første jobsamtale gør det klart, at ferien kommer til at ligge i forbindelse med F.C. Københavns europæiske udebane kampe.Vi møder børn, der stålfast insisterer på at følge deres helte fra København, på trods af at familie og kammerater holder med andre hold.Vi møder familier, der bliver nødt til at planlægge familiefødselsdage, konfirmationer og fødsler efter F.C. Københavns kampkalender.Vi møder unge piger og drenge, der troligt står op og passer deres skole, selvom de først er hjemvendt fra Aalborg kl. 05.00 om morgenen.Vi møder mennesker, der bruger alle døgnets timer til at lave tifo eller andet frivilligt arbejde i forbindelse med kampene.Vi møder stærke mænd, der offentligt kan finde på at fælde en tåre over F.C. København når det går godt og skidt.Vi møder mennesker der er bosat i Jylland, Fyn eller udlandet, der rejser langt for at se Løverne på hjemmebane i København.Vi møder forældre, der opkalder deres børn efter F.C. København spillere.Vi møder i det hele taget rigtig mange mennesker for hvem F.C. København er omdrenjningspunktet i deres liv.Det er prisværdigt.Derfor var det heller ikke let at vælge, hvem der skulle have den flotte titel som Årets Fan 2016. Vi modtog rigtig mange gode kandidater men vores valg faldt på René Smietana.René har virkelig fortjent titlen som Årets Fan 2016.René er stort set ALTID med, og der er ingen tvivl om, at han ånder og lever for at følge F.C. København.Hans familie planlægger familiearrangementer efter F.C. Københavns kamp kalender, for ellers dukker René ganske enkelt ikke op.Han er altid den første der køber plads på vores busture, og han kommer trofast til alle vores arrangementer.Han er utrolig vellidt blandt medfans, og hans øjne lyser op når talen falder på F.C. København.René gør ikke altid meget væsen af sig selv, men når han står på tribunen, så støtter han holdet med en gejst, der møder anerkendelse fra selv de unge fans. Vi er store fans af René Smietana, og derfor er han Årets Fan 2016.