Fra bestyrelsen23. januar 2019Hvil i fred, AndréI går, den 22. januar, mistede vi et vigtigt medlem af FCK-familien, André fra FCKTV.At André er gået bort i så tidlig en alder, er en uforståelig og ufattelig tragedie.Verden har mistet en person, som vi alle holdt meget af. Hvor end André kom på sin vej, var han vellidt. André var åben og rummelig som få. Han søgte forståelse for de mennesker, han stødte på gennem en uovertruffen evne til at skabe tillid mellem mennesker. André var positiv, kreativ og nærværende. Han henvendte sig gang på gang for at høre om, hvad der foregik i det københavnske fanunivers og for at høre hvordan reaktionerne var på hans videoer på FCKTV. André vil blive enormt savnet nede foran hegnet i Parken og på alverdens stadioner rundt omkring i Europa.Vores tanker går til Andrés nærmeste og familie. Sammen med en medfan har vi lagt blomster og tændt lys til ære for André foran Nedre C. Alle er velkomne til at lægge en blomst eller en hilsen til André. Det kan ske foran C10.