Turinfo21. oktober 2016Information om turen til OdensePå søndag d. 23. oktober ruller FCKFCs bus til Odense.Da det er dagen inden den præcise dato hvor Fan Clubben blev stiftet for 25 år siden, kalder vi det en jubilæumstur.Det betyder også, at vi selvfølgelig har presset prisen i bund, så er du medlem, kan du komme til Odense t/r samt få billet til kampen for bare 200 kr.Der er stadig enkelte pladser tilbage.Helt praktisk ser turen således ud:Bussen kører fra Fan Clubbens kontor – Øster Allé 50 (hjørnet af A-og B-tribunen) Der er mødetid kl. 12.30 Bussen KØRER kl. 13.00 Sørg for at komme i ordentlig tid, da bussen ikke venter. I anledning af vores 25 års jubilæum byder vi på en øl eller to, men ellers vil der IKKE være salg af øl og vand i bussen til Odense. Inden bussen kører vil det dog være muligt at købe kolde drikkevarer i vores automat i Fan Clubben. Både øl og sodavand koster 10 kr. stykket – vil du benytte denne mulighed, beder vi dig om at tage mønter med i lommen, da automaten ikke tager kort eller sedler. Det er også tilladt selv at medbringe drikkevarer til turen. Husk at medbringe din ordrebekræftelse, da den gælder som din billet til bussen. Du behøver ikke at printe den, det er fint hvis du kan fremvise den på mobilen. Billetten til stadion bliver udleveret i bussen på vej til Odense. Husk AWAY-kort. Umiddelbart efter kampen kører bussen retur til København. Vi ønsker alle en god tur.