Photo: Allan HøgholmFCK viste solidaritet med Ukraine i dagene efter Ruslands invasion til udekampen mod Viborg den 27. februar 2022.Fra bestyrelsen3. marts 2025København skal stå for solidaritet og samfundsansvarLars Seiers udtalelser om Ukraine harmonerer ikke med klubbens værdier, mener FCKFCs bestyrelse.I F.C. København Fan Club har vi fulgt debatten de seneste dage om en af FCK's ejere og hans udtalelser om krigen i Ukraine.For os står det klart, at F.C. København som klub har taget et vigtigt samfundsansvar i forbindelse med krigen. Klubben og fans har blandt andet bakket op om Davit Khocholava, hvis svigerfar tragisk mistede livet i konflikten, og klubben har stået bag flere initiativer – herunder indsamlinger til krigens ofre og invitationer til ukrainske flygtninge om at opleve kampe i Parken. Det er den form for solidaritet og ansvar, vi mener, F.C. København bør være kendt for.Lars Seier har selvfølgelig ret til sin egen holdning, men vi mener ikke, at den afspejler de værdier, klubben skal stå for.